Min Boribana-kalender fra juli 1966 til november 1966

Jeg overtog min forgængers kalender, og på den noterede jeg de forskellige an/afg-tidspunkter for de forskellige havne.

Scannet af kalenderen blev det svært at tyde, så jeg har valgt at skrive den om og tydeliggøre an/afg-tider med farver.

Ankomster til red, kaj eller bøje er anført med blåt. 

Afgange er anført med rødt.

Boribana ankom til København (ØK's gamle Orientkaj) den 29. juni, og jeg påmønstrede samme dag. Den 30. ved midnat afgik vi mod Århus.

KOMMENTARER TIL KALENDEREN

Mange af afstandene fjernt fra Danmark har man ikke rigtig idé om, fordi meget få små lande som Danmark afbildes alene på én side i et atlas.


Fx har jeg oplevet én, som simpelthen ikke troede på mig, da jeg fortalte at det tager mere end 2 døgn at gennemsejle Det røde Hav, for når Det røde Hav afbildes på én side i et atlas, forestiller man sig ikke umiddelbart, at havet er mange gange længere end Danmark er højt; men Det røde Hav er altså lidt mere end 2.000 km langt, og dermed er det længere end Norge er langt.


På vej hjem passerede vi indsejlingen til Det røde Hav (Helvedesporten) 29/10 kl. 8.15 og ankom til Port Suez 31/10 kl. 23.00, så gennemsejlingen tog knap 63 timer, altså mere end 2½ døgn.


Boribanas gennemsnitsfart var 17 knob; men i meget roligt vejr gik skibet normalt ca. 18 knob (knob er sømil/time, og 1 sømil er 1,852 km). I de dage var der havblik i Det røde Hav, så regnes der med en gennemsnitsfart på 18 knob og en sejltid på 62 timer og 45 minutter, giver det 1.129 sømil (2.092 km) fra Helvedesporten til Port Suez.

 


I nedenstående tidsangivelser fra hjemturen har jeg ikke korrigeret for, at da vi sejlede direkte fra øst mod vest, stillede vi uret ½ time tilbage hver dag.


          Fra Hong Kong til Singapore gik der 3 døgn.

          Fra Singapore til Afrikas horn gik der 7 døgn.

          Fra Port Said til Gibraltar gik der 5 døgn og 7 timer.

 

Turen fra Hong Kong til Hamburg var i et stræk (bortset fra korte ophold ved Suez-kanalen), så det var ca. 25 dage uden landgang.

________________________________________________________________________________________________________________

Som jeg fortæller om i min bog 'At komme fra en søfartsnation', oplevede vi en tyfon i Tokyo-bugten.


De japanske 'tyfon'-myndigheder har i mange år ført nøje bog over alle tyfoner, der passerer landet og farvandet omkring det, så er man interesseret i en bestemt tyfon, er det nemt at finde dens data.

Efter fremkomsten af vejrsatellitter er disse data blevet meget præcise og særdeles omfattende.

Den tyfon vi oplevede fik navnet Ida og var af kategori 3, dvs dens vindhastighedsområde var 178 - 208 km/h.


Da tyfonen gik ind over land, forårsagede den store mudderskred, hvorved 275 personer omkom og 73.000 hjem blev ødelagt.


På havet kom 107 (sic!) mindre skibe i havsnød, og et par mellemstore fragtskibe (7.000 - 24.000 tons) blev blæst ind mod nærliggende kyster, hvor de grundstødte.

På kortet til venstre nedenfor, er der 6 timer mellem punkterne (baggrunden er et satellit-foto fra NASA). Det ses tydeligt, at netop hvor tyfonen passerer henover Honshu-øen er hastigheden størst.

På kortet til højre er der 3 timer. mellem punkterne, og desuden er der anført datoer ved kl. 12 middag. Som jeg skriver i bogen, blev jeg vækket om natten, da det peb og fløjtede udenfor, og det passer godt med, at tyfonen var tættest på Tokyo-bugten den 25. september kl. 3 om natten.

Som det ses af nedenstående plot af alle tyfoner i 1966, var det år et heftigt tyfon-år; men mange nåede heldigvis ikke ind over land.


Man talte 49 dybe lavtryk.

30 blev kategoriseret som storme, 17 som tyfoner og 3 som super-tyfoner med vindhastigheder på mindst 252 km/h.