De sidste 2 kapitler fra hæftet: 'Hvor står ingeniøren'.

Kommentarer til original-teksten er skrevet med blåt.

 ________________________________________________________________________________________________________________________________

 

HVOR STÅR INGENIØREN

Baggrund for at skrive hæftet 'Hvor står ingeniøren'.

 

I mine 20 år som elektroingeniør i faste jobs i industrien var min arbejdssituation i det store hele at være underleverandør til maskiningeniører. I den sammenhæng blev en ejendommelig erfaring, at jo lavere det tekniske niveau var på oplysninger jeg skulle have, jo sværere havde maskiningeniørerne ved at forstå, at jeg/elektroingeniøren stadig skulle have disse oplysninger. En anden ejendommelig erfaring blev hyppige nedsættende udtalelser fra maskiningeniører om elektrotekniske aspekter. Jeg syntes det skete for tit til blot at kalde det godmodigt drilleri, og da det sammen med de mange manglende/forkerte oplysninger gav et generelt dårligt samarbejde med fordyrende projektafviklinger til følge, blev det nærliggende for mig at overveje, om der var en dybereliggende årsag til skismaet mellem maskiningeniører og elektroingeniører. Resultatet af mine overvejelser prøver jeg så på at gøre rede for i hæftet 'Hvor står ingeniøren'.

 

Under fanebladet 'Forlag' i virksomhedsdelen af denne hjemmeside skriver jeg lidt om ovennævnte problemer under afsnittet om hæftet, og nedenfor ses så hæftets afsluttende generelle kommentarer, som så også viser min grundlæggende holdning til, hvad det vil sige at være ingeniør.

 ________________________________________________________________________________________________________________________________

 

TEKNIKER >< INGENIØR

I et forsøg på at få has på denne ’talen forbi hinanden’ i ingeniørernes egne rækker kan man sprogligt hæfte ord på skismaets elementer, og fx sige om tekniske projekter og anlægsarbejder:

 

Teknikeren foretager en ren teknisk vurdering.

Ingeniøren ser det også i en større almenfaglig, samfundsmæssig og menneskelig sammenhæng.

Det tekniske bliver altså en delmængde af det ingeniørmæssige.

 

Muligvis kunstigt; men det giver følgende konsekvenser:

 

En ingeniør der siger: ’det sværeste der er at lave er …’, kan godt være en god tekniker inden for sit eget fag; men han er en dårlig ingeniør.

 

Maskiningeniører der siger: ’det jeg mener jeg kan selv på el-området, vil jeg også lave selv’ eller ’det er ikke noget problem at lave en el-tavle’ eller ’den el/programmerings-opgave havde du god tid til’, kan godt være gode teknikere inden for deres eget fag; men de er dårlige ingeniører.

 

Ingeniør-atomkrafttilhængere der mener, at det er usagligt for ingeniører at diskutere energi-politik uden atomkraft, kan godt være gode teknikere inden for deres egne fag; men de er dårlige ingeniører.

 

Argumentet: ’en Risø-betonsarkofag vil for menigmand have enorm negativ symbolværdi’, vil så være usagligt rent teknisk, men sagligt ingeniørmæssigt.

 ________________________________________________________________________________________________________________________________

 

INGENIØREN  I  SAMFUNDET

For nogle år siden lavede svensk TV en rundbordssamtale med et hold Nobelpristagere. De havde givet alle præsteret forskning på særdeles højt niveau; men hvad angik de eksakte videnskabsfolks syn på tekniske forhold, var det så ensidigt, arrogant og nedladende, så jeg ville være skrækslagen, hvis de Nobelpristagere fik magt, som deres attitude signalerede de havde agt.

 

Ingeniørers udtalelser som: ’ja eller nej til atomkraft er et rent teknisk spørgsmål’ og ’der er ikke noget argument for, at et atomkraftværk ikke kan placeres hvor som helst’, kan jeg sagtens kapere rent teknisk; men det skræmmer mig fra vid og sans at forestille mig, at de der kommer med de udtalelser, er de endelige beslutningstagere og fx – hvis de havde magt som udtalelserne signalerer de har agt – vil placere atomkraftværker, som Barsebäckværket er placeret. 

Ikke så meget fordi det er atomkraftværker; men fordi det røber en teknisk rigorisme, en arrogance og en foragt for anderledes tænkende, som de kun kan nære, hvis de mener store tekniske anliggender skal kunne besluttes af teknikere alene, så at sige ’løsrevet fra hvordan folket oplever det’. 

Dét synspunkt er efter mine begreber ikke en ingeniør værdig, og jeg er overbevist om, at en effektuering af det synspunkt i det lange løb vil give et samfund, der ikke er rart at leve i.

 

Ingeniører skal kunne forholde sig til det samfund de lever i, og det indebærer, at de skal kunne se teknik i en større sammenhæng, se den fra andre synsvinkler end de rent tekniske.

 

Kan de ikke det, kan de godt være gode teknikere; men de er dårlige ingeniører.

 ________________________________________________________________________________________________________________________________